Ledige stillinger

Vi søger dygtige rustfaste smede!

Er du knivskarp til at bukke og svejse i rustfast stål?

Så er du måske en af de dygtige og dedikerede rustfaste smede, vi mangler hos Dueholm Technology. Vi er en kombineret ingeniør- og produktionsvirksomhed med ét klart formål: At skabe merværdi for vores kunder, som typisk er produktionsvirksomheder inden for blandt andet fødevareindustrien og offshore.

Vi er en yngre virksomhed med en række ambitiøse vækstmål for de kommende år, og du har mulighed for at blive en del af vores spændende udvikling.

Du vil typisk komme til at arbejde med:

  • Maskinbyg og fremstilling i rustfrit stål
  • Svejsning med fuld dokumentation, herunder røranlæg til procesindustri
  • Fremstilling af kundespecifikke emner

 

Vi forestiller os, at du som smed:

  • Har erfaring med TIG/MIG-svejsning
  • Har erfaring med pladeudfoldning og bukning
  • Har god tegningsforståelse
  • Er frisk på at samarbejde på tværs af fagområder


Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med fokus på individuel faglig udvikling. Derudover gør vi en dyd ud af at passe godt på vores medarbejdere og tilbyder blandt andet kantineordning og træningscenter.

Dueholm Technology er en moderne ingeniørvirksomhed med høje ambitioner. Vi er en del af Dueholm-koncernen og holder til i industrikvarteret i Hovedgård mellem Horsens og Aarhus.

Lyder jobbet som noget for dig så send din ansøgning til: hr@dh-group.dk